Description

De brændte Ansigters Land er en

fængslende rejsebog fra Ætiopien, skrevet af en ung dansker, der har deltaget i forsøgene på at udvikle landets landbrugs­mæssige muligheder. Han er en fremragende iagttager og en god, lunerig fortæller, der holder sin egen person i baggrun­den; til gengæld får læserne så meget mere at vide om landet og navnlig om dets befolkning. Han er levende optaget af sine iagttagelser, og han evner at se de muntre momenter, selv når omgivelserne er alt andet end muntre.

Det er især Ætiopien af i dag, han beskæftiger sig med, det han selv har set – både det hverdagslige, underudviklede Ætiopien, hvor korruption, slendrian, uduelighed og det groveste magtmisbrug ovenfra mødes med sløvhed nedenfra, og det stadig mærkeligt og romantiske Ætiopien, som beboes af fredelige agerdyrkere, blodtørstige ørkenfolk, slangetilbedere og troldmænd. Skildringerne har han givet den nødvendige historiske baggrund.

Bogens titel er en oversættelse af ordet Ætiopien – det navn, som den klassiske oldtid anvendte om ukendte områder, hvor mørkhudede folk, „de brændte ansigter”, boede. Det findes også i Bibelen, og med den kom det i det 5. århundrede til ætioperne og blev akcepteret af dem. Navnet Abessinien, som er arabisk, har de derimod altid forkastet. Ætioperne er et stolt folk og regner sig til de ypperste i Afrika. Til forher­ligelse af sig selv har de i tidens løb frembragt en mængde legender, som findes optegnet i deres gamle kirkekrøniker. En af legenderne fortæller, at da Vorherre skulle skabe mennesket, formede han et i ler og lagde det i en ovn. Denne var ikke varm nok, så resultatet blev hvidt og kedeligt at se på. Vorherre prøvede igen, men ovnen var for hed, og menneske nummer to blev fuldkommen sort. Nu havde han lært kunsten, og nummer tre blev fint lysebrunt, en ætioper. Bogens fotografier er originale, taget af forfatteren selv og hans venner. Gyldendal